De sidste par måneder var præget af forandringerne af formerne og farverne i mit hjem. Det hele startede med en visit fra vores forsikringsselskab, som kunne konstatere, at kloakken i vores badeværelse var smuldret. Der skulle graves og flyttes jord. Lægges nye rør i. Fyldes op med sand... Ren archeologi, sagde min nabo fra New Zealand. "Det griber om sig"-siges der. Renoveringen greb om sig, den greb os med og den gjorde et stort indgreb i vores hverdag.
Da jeg een af dagene gik en tur med hundene, tænkte jeg -mon ikke jeg kunne tænke, fordi der var ren luft udenfor (contra støv indenfor)-hvad er det vi lige går og laver? Hvorfor sådan en stor fokus på alle de forbigående former? Farver? Når vi ved, at det her hus, ligesom alle andre boliger vi har gennem livet, er midlertidig? Gad vide, om jeg vil blive husket for mit pæne hjem? Rene hjørner og ryddelig kælder?
Godt, at min gode veninde Louise tog mig med til København, til en aften med Eckhart Tolle. Han er Nuets Guru. Han fortalte om tiden. Om former, farver... At indeni, i vores dybeste "Jeg" er vi formløse, tankeløse intethed. Som altid har været der, er der og vil være. "Formless, thoughtless nothingness..." Hvor lyder det godt, ikke?
Det gjorde nemt for mig derefter at komme hjem, komme ovenpå med min bærbar og første gang i måske årevis nyde mit eget hus.Uden at det provokerede mig at gå igang med at rydde op. Støj og støv af gulvslibemaskine fra stuen var blevet ubetydelige. Skænken, der blev ødelagt af regn... Ting og sager, der står rundt omkring...
Fordi formen er en forbigående ting. Og alt er perfekt som det er lige her og lige nu.
Og tak for det.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Jeg elsker at læse jeres kommentarer. Hold dig ikke tilbage, sig, hvad du mener;)