torsdag den 26. juli 2012

Kludetæppe

Det har været en længere pause fra bloggen for mig. Til dels fordi jeg syntes ikke jeg havde så meget på hjertet og dog.
De sidste 1,5 måned har det stået på en mudderbad i vores lille rækkehushave. Hvis I kan huske, så havde jeg lavet en aftale med en anlægsgartner, som skulle omlægge vores græsplæne om. Som sagt så gjort, det hele blev fræset op. Og så kom den berømte 40 dages regn, som sat en stopper for alt arbejdet.
Jeg er ikke så god til renoveringer. Kan huske dengang vores køkken skulle renoveres. Selvom jeg godt ved,  at alting bliver pænt og lækkert igen, kan jeg ikke blive upåvirket.
Det samme var med haven.
Men nu kan jeg se lyset for enden af tunnellet. Alt er planeret, jævnet og græsfrø er sået. Det ser allerede godt ud med den plane, rene overflade. Skal lige siges, at den lille sabotør-muldvarp er fanget. Sikke en skadedyr!!
Vi kunne også godt komme til at lave en flisesti til drivhuset.



Jeg glæder mig til grønne dun, der kommer om et par dage




Een af min yndlingsroser er Chandos Beauty, syn. Morten Korch. En pragtfuld bedrose. Dufter helt vidunderligt, blomster længe. Den tager sig bedst ud i en gruppe, så jeg skal have dem flyttet, har nemlig 2 stk adskilt. Efter at have læst en del dejlige havebøger, anbefalet af min gode haveven Vilmantas, var jeg nødt til at konstatere, at der er plads til forbedringer i mine bede.


Chandos Beauty


En anden favorit rose- Aspirin. Den er så fin med blomsterklasser, der sidder længe, bliver ikke ødelagt i regn og blomster rigtig længe. dem har jeg kun 1 stk, skal have mindst 2 mere, plantet sammen.

Aspirin

Mit nye bed, omlagt for et par dage siden. Der står der pæoner Bowl of Beauty, lupiner, valmuer og løvefod i kanten. Jeg skal have kantet hele haven med den, for at danne mere visuel orden og sammenhæng.




Jeg har indset, at jeg har købt alt for mange forskellige stauder, og at det at plante een af hver og blande med roser ikke har lykkedes fuldt ud. Jeg venter til september og laver min blomsterbede om. 
Alt bliver sat sammen i grupper, der vil blive strammet op og reduceret. Jeg er nødt til at begrænse mig og indse, at pladsen er trang, og at jeg kan desværre ikke eje alle verdens planter.
Så nu går jeg i tankeboks og prøver at lave en ny slagplan for en ny sammensætning af blomster, som vil både tage sig godt ud og ikke vil virke som en kludetæppe. Og det er en lidt svær opgave. Der er store mængder data, som skal bearbejdes af min hjerne:) 
Men een skønne dag, ved jeg, lige pludseligt, hvordan jeg kan få det hele til at hænge sammen.

Tak, fordi I følger med!




Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Jeg elsker at læse jeres kommentarer. Hold dig ikke tilbage, sig, hvad du mener;)