tirsdag den 10. januar 2012

Nye husdyr i sigte

Ja, at være en høne!

Efter jeg har set Cottage Gardens med Geoff Hamilton, overbeviste han mig at der er mulighed for høns i min have. "Ingen have er for stor eller for lille til høns", sagde Søren Ryge.
Høns har jeg drømt længe om. De hygger, de er charmerende, og de lægger dejlige æg. Høns er gode som kæledyr. De morsomme silkedværghøns er jeg faldet for.  De bliver hurtigt tamme, lægger æg og kan ikke flyve.


(billedet lånt fra www.havefryd.dk)

Og måske dværgwyandotter.
Jeg har ikke haft høns og skal derfor igang med at undersøge, hvordan de skal passes. Æstetikken betyder også meget da haven er lille og alt kan ses. Jeg vil gerne have et pænt hønsehus og hønsegård til dem, der passer i stilen til vores hvide murermestervilla. Drømmer og at male hønsehuset i samme farve som huset: sort tag og hvid hus... Eller bliver det hurtigt overbeskidt og det skal være sort?
Tre høns skulle der gerne være plads til hos os.
Jeg ved at nogle på bloggen har høns. Det kunne være dejligt at høre fra jeg om høns i jeres haver. Sjove historier og fortællinger, billeder og råd.
Kom hid med dem:)

Knus

3 kommentarer:

  1. Hej
    Jeg ved desværre ikke noget om høns, men held og lykke med projektet.
    Kh
    Lisbeth

    SvarSlet
  2. Jeg skriver jævnligt om vores høns, og har du spørgsmål, spørger du bare løs.

    De sjove silkedværghøns har jeg også haft flere gange. De er søde og sjove, men jeg mener, at vi skiftede til nogle kedelige brune istedet, fordi de ikke rigtigt kunne tåle at gå ude i det fri. Deres fine pjuskede fjerdragt var ikke rigtigt vandskyende.

    SvarSlet
  3. Ønsker dig held og lykke med høns i haven. Bare de er i indhegning.
    Vi har en del høns. De er i indhegning. Hvis ikke så ødelægger de alt.
    Tak for kigget.

    SvarSlet

Jeg elsker at læse jeres kommentarer. Hold dig ikke tilbage, sig, hvad du mener;)