torsdag den 26. juli 2012

Kludetæppe

Det har været en længere pause fra bloggen for mig. Til dels fordi jeg syntes ikke jeg havde så meget på hjertet og dog.
De sidste 1,5 måned har det stået på en mudderbad i vores lille rækkehushave. Hvis I kan huske, så havde jeg lavet en aftale med en anlægsgartner, som skulle omlægge vores græsplæne om. Som sagt så gjort, det hele blev fræset op. Og så kom den berømte 40 dages regn, som sat en stopper for alt arbejdet.
Jeg er ikke så god til renoveringer. Kan huske dengang vores køkken skulle renoveres. Selvom jeg godt ved,  at alting bliver pænt og lækkert igen, kan jeg ikke blive upåvirket.
Det samme var med haven.
Men nu kan jeg se lyset for enden af tunnellet. Alt er planeret, jævnet og græsfrø er sået. Det ser allerede godt ud med den plane, rene overflade. Skal lige siges, at den lille sabotør-muldvarp er fanget. Sikke en skadedyr!!
Vi kunne også godt komme til at lave en flisesti til drivhuset.



Jeg glæder mig til grønne dun, der kommer om et par dage




Een af min yndlingsroser er Chandos Beauty, syn. Morten Korch. En pragtfuld bedrose. Dufter helt vidunderligt, blomster længe. Den tager sig bedst ud i en gruppe, så jeg skal have dem flyttet, har nemlig 2 stk adskilt. Efter at have læst en del dejlige havebøger, anbefalet af min gode haveven Vilmantas, var jeg nødt til at konstatere, at der er plads til forbedringer i mine bede.


Chandos Beauty


En anden favorit rose- Aspirin. Den er så fin med blomsterklasser, der sidder længe, bliver ikke ødelagt i regn og blomster rigtig længe. dem har jeg kun 1 stk, skal have mindst 2 mere, plantet sammen.

Aspirin

Mit nye bed, omlagt for et par dage siden. Der står der pæoner Bowl of Beauty, lupiner, valmuer og løvefod i kanten. Jeg skal have kantet hele haven med den, for at danne mere visuel orden og sammenhæng.




Jeg har indset, at jeg har købt alt for mange forskellige stauder, og at det at plante een af hver og blande med roser ikke har lykkedes fuldt ud. Jeg venter til september og laver min blomsterbede om. 
Alt bliver sat sammen i grupper, der vil blive strammet op og reduceret. Jeg er nødt til at begrænse mig og indse, at pladsen er trang, og at jeg kan desværre ikke eje alle verdens planter.
Så nu går jeg i tankeboks og prøver at lave en ny slagplan for en ny sammensætning af blomster, som vil både tage sig godt ud og ikke vil virke som en kludetæppe. Og det er en lidt svær opgave. Der er store mængder data, som skal bearbejdes af min hjerne:) 
Men een skønne dag, ved jeg, lige pludseligt, hvordan jeg kan få det hele til at hænge sammen.

Tak, fordi I følger med!




fredag den 6. juli 2012

Ikke så tit

Jeg kan godt se at både jeg og andre havebloggere er meget i haven, da blogindlæggene ikke er daglige eller hyppige. Eller fordi vi alle glædes over de samme stauder, som blomstrer hos os. Før var det tulipanerne, allium, aftenstjernene, pæonerne, nu er det rosernes tid.
Det er en vidunderlig tid, hvor roserne blomstrer, haven er ja, på sit højeste.
Det er på en måde vemodigt, fordi som havemenneske, ved jeg, at haven skal nydes nu, fordi snart er det over. Og glædeligt, fordi jeg indser nu, at selv en lille have kan give meget glæde og meget arbejde. Lige før jeg ikke kan nå at være med.
Sådan en dag som idag, hvor himlen er på nippet med at eksplodere med vandmasserne oppefra, kunne jeg ønske at læse en dejlig havebog. "Tasha Tudors have". Bogen har været nævnt før i bloggerne rundt omkring og kan købes her.

P.S. Lige efter jeg havde udgivet denne blogindlæg, bankede der en postbud på døren. Med ønskebogen.
Tak for gaven, skat!


onsdag den 20. juni 2012

Kvababelser

Nu begynder det at vise sig. Resultater af min mindre haveomlægning sidste år og farvesammensætninger.

Uha, det er en svær kunst. Du har måske een eller to tidsmæssige muligheder hvis du vil flytte stauder, et hav af muligheder i planteskolen og begrænset areal. Plus, når jeg vil have det hele i min have. Roser, lupiner, akelejer, clematis, riddersporer, det formklippede, det løse og...og.. og alt muligt andet indimellem. Hvordan sætter jeg tingene sammen. Hvad blomstrer sammen.
Så kommer der  en blæsende weekend og ødelægger mine høje stauder.
Muldvarpe, som roder i bede, som om de var deres egne.
Stauder, der lige pludseligt, på bare een sæson fylder alt for meget og blomstrer i forkert farve, eller den geraniehæk man har lavet, har en forkert farvenuance, så man mest af alt har lyst til at hive den op, kassere det og starte forfra.
For at ikke nævne dræbersnegle, liljebiller, for meget regn, for lidt regn. Bladlus.
Selvom man har teori i orden.
Men nogle (de fleste af tingene) lykkes. Er frodige, blomstrer i den rette farve. Har den rette højde og fylde.
Om lidt går jeg ud og gør noget ved den geraniumhæk.

Her  er der  lidt lykkepiller:


Hollandsk inspiration lyser tydeligt


En østrogen bombe uden lige
Helt igennem vidunderlige clematis

Stanwell Perpetual. Kan varmt anbefales


Kartofler i en murerbalje. Spændende, hvad de bliver til


En skæv digitalis. Den har dog ikke været med i Holland:)

søndag den 17. juni 2012

Værktøjet

Så er vi velankommet hjem.
Sikke en berigende rejse  har  det været for mig. Det var ikke meningen at jeg vil kun kigge haver og planter. Men det gjorde jeg.
Var meget fornuftig og købte kun haveredskaber. Ja, ok et par sko og havepynteting, fransk brocante har også sneget sig ind i min kuffert.
Angående haveredskaber. Jeg har længtes efter et svar til mit  (evige) spørgsmål: hvordan i alverden får man snorlige, rene,  flotte græskanter? Til jeg fandt en kantningsspade. Efter har set på youtube, snakket med hollændere med det mest velplejede haver, hvordan det skal bruges, købte jeg den. Min mand sagde at i mændenes verden siges der  at man aldrig skal gå ned på udstyret.
Og voila! Har jeg kantet og kantet og kantet idag:) Rund om rosenbuske, langs drivhuset, hækken m.m.
Det blev flot!
Er det kun mig der ikke vidste den trick? Jeg har forsøgt med en almindelig spade, det bliver aldrig pænt, uanset tidsforbrug og tålmodighed jeg lægger i opgaven.
Hvordan holder I jeres græskanter væk fra blomsterbede?




tirsdag den 12. juni 2012

Jeg beundrer

Jeg er  næsten grædefærdig ved tanken om, at jeg snart skal tilbage efter at have været i en haveparadis. Sikke en kontrast.
Nu har vi kørt i Holland i fire dage. I provinsen. Laangt ude på landet. Jeg har set måske to en lille bitte smule forsømte huse og haver. Jeg overdriver ikke. Ideelle græsplæner, velholdte huse og ikke mindst pragtfulde blomstrende haver. Også deres almene boligblokker. Blomster, buske, statuer over det hele. Nogle steder måske lidt malplacerede, måske lidt for meget og sukkersødt. Men hellere det end rungende ligegyldighed med sine omgivelser.
Jeg har sammelignet indkomster i de to lande-Holland og Danmark. Leveforholdene. Huspriser. Ikke en eneste faktor er til hollænderes fordel. Hollændere tjener meget mindre, betaler selv lovpligtige sundhedforsikringer, huspriserne er lige så høje som i Danmark.Arbejdsugerne er længere. Og alligevel formår de at skabe noget så fantastisk omkring sig. Så det er ikke det økonomiske, der afgør, om landet ser indbydende og velholdt ud.
Jeg tror det er kulturen. Uskrevet lov, forpligtelse. At her vil vi gerne bo lækkert. Dejligt, blomsterrigt. Her vil vi gerne haver, pyntede hoveddøre, vinduer. Vil gerne skønhed og kvalitet.
Hvad er det, der gør, at der er sådan en kontrast mellem de to lande, som har en sammenligningsrundlag? De er begge to landbrugslande, klimamæssigt er der heller ikke de store forskelle. Historisk set har hverken Danmark eller Holland været hærget af krig eller kommunisterne.
Men dem, der er ligeglade med skønhed læser heller ikke min blog.

Og nu kommer der billedkavalkade.
















Og det kun en lille bitte udpluk, hvad der lykkedes at fotografere. Hver eneste hus har noget spændende havemæssigt.
Ih, jeg glæder mig at komme hjem og...ordne have :)