onsdag den 8. juni 2011

Skønne stole

Jeg må indrømme. Det er bogens skyld. Ranvita La Cour's "Elsk dit hjem". Den har gjort mig nuts, jeg går efter den stil, jeg synes er romantisk, rustik, landlig og herskabelig. Og hvordan kan jeg forene alle de udtryk? Former, mønstre? Tilpasse det til et hus med to hunde? (Det er en kendsgerning, at hundene slider på ejendom lige så meget som børn.)
Hvordan kan jeg gøre mit hjem  romantisk, praktisk og nem på een gang?
Det evige spørgsmål.
Men her får I et billede af mine nye gamle stole, som har stået på en herregård ved Ålborg. Er de ikke pæne?...

fredag den 3. juni 2011

Udefra

Sidder og blogger fra haven, under de skønneste æbletræer. I min dejlige jernseng, med lanterner omkring, dejlig te og muffins til. Med min dejlige mand ved siden af med sin hi-fi blad.
Læser en havebog eller to. Et haveblad "Havelivet.dk" (disse er farlige:)
Og stille og roligt løser jeg en gåde omkring min ny kommende baghave. Der skal være rosenhæk! Det store kedelige strømlinjede staudebed skal flyttes til efterår, den kommer til at være ved vores hyggelige terrasse. Rosenhæk vil bestå af Stanwell Perpetual, som hurtigt vil danne en tæt hæk med et hav af blomstrende roser, som vil være så fine i mine buketter. Rosen tilhører pimpinellafolie familien, gror nemt og trives i næsten al slags jord. Giver hyben senere på året. Blomster fra juni til jul-er det ikke for godt til at være sandt?...


Billedet er fra www.rosenposten.dk

Ih, hvor dejligt at få gode ideer.
Det må være al den friske luft.
God weekend til alle.