onsdag den 20. juni 2012

Kvababelser

Nu begynder det at vise sig. Resultater af min mindre haveomlægning sidste år og farvesammensætninger.

Uha, det er en svær kunst. Du har måske een eller to tidsmæssige muligheder hvis du vil flytte stauder, et hav af muligheder i planteskolen og begrænset areal. Plus, når jeg vil have det hele i min have. Roser, lupiner, akelejer, clematis, riddersporer, det formklippede, det løse og...og.. og alt muligt andet indimellem. Hvordan sætter jeg tingene sammen. Hvad blomstrer sammen.
Så kommer der  en blæsende weekend og ødelægger mine høje stauder.
Muldvarpe, som roder i bede, som om de var deres egne.
Stauder, der lige pludseligt, på bare een sæson fylder alt for meget og blomstrer i forkert farve, eller den geraniehæk man har lavet, har en forkert farvenuance, så man mest af alt har lyst til at hive den op, kassere det og starte forfra.
For at ikke nævne dræbersnegle, liljebiller, for meget regn, for lidt regn. Bladlus.
Selvom man har teori i orden.
Men nogle (de fleste af tingene) lykkes. Er frodige, blomstrer i den rette farve. Har den rette højde og fylde.
Om lidt går jeg ud og gør noget ved den geraniumhæk.

Her  er der  lidt lykkepiller:


Hollandsk inspiration lyser tydeligt


En østrogen bombe uden lige
Helt igennem vidunderlige clematis

Stanwell Perpetual. Kan varmt anbefales


Kartofler i en murerbalje. Spændende, hvad de bliver til


En skæv digitalis. Den har dog ikke været med i Holland:)

søndag den 17. juni 2012

Værktøjet

Så er vi velankommet hjem.
Sikke en berigende rejse  har  det været for mig. Det var ikke meningen at jeg vil kun kigge haver og planter. Men det gjorde jeg.
Var meget fornuftig og købte kun haveredskaber. Ja, ok et par sko og havepynteting, fransk brocante har også sneget sig ind i min kuffert.
Angående haveredskaber. Jeg har længtes efter et svar til mit  (evige) spørgsmål: hvordan i alverden får man snorlige, rene,  flotte græskanter? Til jeg fandt en kantningsspade. Efter har set på youtube, snakket med hollændere med det mest velplejede haver, hvordan det skal bruges, købte jeg den. Min mand sagde at i mændenes verden siges der  at man aldrig skal gå ned på udstyret.
Og voila! Har jeg kantet og kantet og kantet idag:) Rund om rosenbuske, langs drivhuset, hækken m.m.
Det blev flot!
Er det kun mig der ikke vidste den trick? Jeg har forsøgt med en almindelig spade, det bliver aldrig pænt, uanset tidsforbrug og tålmodighed jeg lægger i opgaven.
Hvordan holder I jeres græskanter væk fra blomsterbede?




tirsdag den 12. juni 2012

Jeg beundrer

Jeg er  næsten grædefærdig ved tanken om, at jeg snart skal tilbage efter at have været i en haveparadis. Sikke en kontrast.
Nu har vi kørt i Holland i fire dage. I provinsen. Laangt ude på landet. Jeg har set måske to en lille bitte smule forsømte huse og haver. Jeg overdriver ikke. Ideelle græsplæner, velholdte huse og ikke mindst pragtfulde blomstrende haver. Også deres almene boligblokker. Blomster, buske, statuer over det hele. Nogle steder måske lidt malplacerede, måske lidt for meget og sukkersødt. Men hellere det end rungende ligegyldighed med sine omgivelser.
Jeg har sammelignet indkomster i de to lande-Holland og Danmark. Leveforholdene. Huspriser. Ikke en eneste faktor er til hollænderes fordel. Hollændere tjener meget mindre, betaler selv lovpligtige sundhedforsikringer, huspriserne er lige så høje som i Danmark.Arbejdsugerne er længere. Og alligevel formår de at skabe noget så fantastisk omkring sig. Så det er ikke det økonomiske, der afgør, om landet ser indbydende og velholdt ud.
Jeg tror det er kulturen. Uskrevet lov, forpligtelse. At her vil vi gerne bo lækkert. Dejligt, blomsterrigt. Her vil vi gerne haver, pyntede hoveddøre, vinduer. Vil gerne skønhed og kvalitet.
Hvad er det, der gør, at der er sådan en kontrast mellem de to lande, som har en sammenligningsrundlag? De er begge to landbrugslande, klimamæssigt er der heller ikke de store forskelle. Historisk set har hverken Danmark eller Holland været hærget af krig eller kommunisterne.
Men dem, der er ligeglade med skønhed læser heller ikke min blog.

Og nu kommer der billedkavalkade.
















Og det kun en lille bitte udpluk, hvad der lykkedes at fotografere. Hver eneste hus har noget spændende havemæssigt.
Ih, jeg glæder mig at komme hjem og...ordne have :)


søndag den 10. juni 2012

Passion for det stråtækte

...har jeg udlevet  fuldt ud idag. Jeg æææælsker stråtag. Kan ikke få nok af det i Danmark og begræder det faktum, at der bliver færre og færre af dem.
Derimod Holland har alt det stråtag jeg har brug for. Nyt og gammelt, kombineret med tegl og alene. Og i store doser. Her bygger  man også   mange nye huse med det vidunderlige tag.
Vi har besøgt en lille landsby, som er levende museum, i Drenthe. Det hedder Orvelte landsby. Her bor ca 100 mennesker, og der er bevarede huse og stalde fra fordumsdage. Hvor er det flot, vedligeholdt og æstetisk her.
Mere kan I se her :  Orvelte.
Her mødte vi også en dame, der gik i sin pragtfulde have og en meget kær og elskværdig får, der var 16 år gammel. Den kunne sidde på bagbenene, som en hund.
Her er den.







Og mere af stråtag


Jeg fotograferer på livet løs, der vil komme flere indlæg om detaljer i hollandske haver, forhaverne, m.m.
Ja, rejser er det bedste underholdning og investering. Sådanne rejser, hvor jeg kan fordybe mig i mine interesser er de bedste. 
Fordi når jeg kommer hjem, sætter vi Danmarks økonomi igang. For der skal forbedres derhjemme. Males om, plantes til. Holdes et loppemarked for at sælge det gamle gode ting og besøges loppemarkeder for at købe nyt.








lørdag den 9. juni 2012

Formklippede Holland



Vi har været i Groningen idag. Det er en by på størrelse med måske Esbjerg. Eller Vejle. Det, der var mest overraskende var priser på blomsterbuketter. 5 euro for en stor, flot buket. 6 euro for en struttende buket pæoner. Jeg synes det er helt fantastisk. Var ved at købe een, men så tænkte, at vi ikke vil være så meget "hjemme"i Schoonloo, så vil jeg hellere købe noget spændende antikviteter.
En tur i området med kameraet afslører passion for skønhed, haver og det formklippede. Jeg nød nød nød synet af et velplejet land overalt. Som om der er pålagt med lov at alle skal holde deres matrikler pæne, med et væld af blomster og huse, der er bygget i samme materialer. Det kunne være, jeg skulle foreslå Helle Thorning-Schmidt sådan en lov. Det vil bestemt gavne Danmark som turistland. Det kunne måske også hjælpe på antallet af depressionsramte. Det vil garanteret falde.

Nu kommer der lidt af det flotte formklippede land.
Overdækket terrasse med espalierede træer


Havehuset

Lækkert verande i glas. Læg mærke til crestings på taget

Støbejernspokal midt i en lille have
En baghave





Hav en dejlig søndag!



fredag den 8. juni 2012

i CD's spor

Det tog mig sin tid til at finde ud af, hvad forkortelsen CD stod for i bloglandet.
Nu ved jeg, at det er Claus Dalby.
Uden at vide det, har vi planlagt en rejse til Holland her i juni, hvor jeg så senere fandt ud af, at han har også været der.
Det er nydelige haver han besøger, det er helt fantastisk.
Vi skal egentligt tage een dag ad gangen, være spontane. Hvis vi støder på et par brocantebutikker eller planteskoler, udforsker vi (jeg ) dem.
Det er en flot land so far (er lige p.t. i Groningen), med flotte landbrugs arealer, hvor alt ser meget velordnet og velplejet ud. Det er jeg ikke vant til. Flotte marker med rullegræsproduktion, tusindvis af fritgående høns, meget vedligeholdte landhuse overalt. Ih, her  er der æstetisk nydelse for mig i store doser.
Vi må se, hvad vi  mere kan finde  i det oste, træsko og vindmølleland.
P.S. Bor på det flotteste Bed and Breakfast sted med stråtag og en slyngrose under vores soveværelses vindue og brocanteshop i  baghaven. Need to say more?









mandag den 4. juni 2012

Glæder mig

Først og fremmest vil jeg sige velkommen og tak til alle de nye læsere, der stille og roligt kommer til min blog. Jeg er beæret at der er nogen der vil læse mine tanker. Dejligt at I findes!


Det har været koldt, kedeligt, blæsende og alt muligt andet, men ikke rigtigt havevejr.
Vandslangen måtte hives frem og tilbage, og da Vejle kommune er hundedyr hvad vandopkrævninger angår, er jeg spændt på at se tallene og regnskabet sidst på året. Gys.
Men bortset fra det, har jeg plantet lidt, gødet, kæmpet med muldvarpe og dræbersnegle. Plantet en fantastisk smuk krukke til med liljer, hvide petunia og sølvblad.
Har klikket mig frem til en flot blomsterkumme, som skal på væggen og hænge over min nyindkøbte hvide havebænk langs husmuren. Der, hvor min postkasse hang og pyntede :)


Denne smukke ting kan købes på www.mollegaarden.dk

Har fanget min gartner, som loooovede at komme og begynde på vores græsplæne.
Vi har også bestemt os for hvad for noget carport vi skal have bygget.

Og nu glæder jeg mig til plantemarkedet i Kolding imorgen, hvor jeg kan måske møde møde nogle af jer, de ukendte fantastiske bloggere, som har været min daglige glæde og inspiration. 
Vi ses!